Folk med tilknytning til Hemne.
Treff 13,251 til 13,300 av 38,678
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 13251 | Ugift | Todal, Helle Maria Iversdtr. (I110272)
|
| 13252 | Ugift | Størseth, Laura Margrethe (I57974)
|
| 13253 | Ugift | Rotvold, Magnhild Gudrun Olsdtr. (I58795)
|
| 13254 | Ugift | Rotvold, Ruth Oliva Olsdtr. (I58798)
|
| 13255 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Rotvold, Elen Sigfrida Olsdtr. (I58800)
|
| 13256 | Ugift | Haltvik, Abelona Knutsdtr. (I3910)
|
| 13257 | Ugift | Strand, Nella Rasmusdtr. (I17575)
|
| 13258 | Ugift - krigsseiler Link til M/S Tosca: http://www.warsailors.com/singleships/tosca.html | Osa, Nils (I174738)
|
| 13259 | Ugift fiskearbeiderske, fattigunderstøttet. | Gjerde, Oline Sivertsdtr. (I189641)
|
| 13260 | Ugift fisker på Frøya i 1910 | Helland, Christian Christophersen (I29628)
|
| 13261 | Ugift i 1900 | Rønning, Ingeborg Evensdtr. (I57764)
|
| 13262 | Ugift og bosatt i Trondheim i 1800. | Sterten, Siri Andersdtr. (I58520)
|
| 13263 | Ugift sagbruksarbeider. Brystsykdom. | Hjeldnes, Ole Andersen (I200607)
|
| 13264 | Ugift skredder i Snildal i 1865 I 1879 sto Netta Oline Ness fram og sa at Erik var far til hennes datter Ragnhild født 12/9-1875. | Hoston, Erik Einersen Ness f (I30377)
|
| 13265 | Ugift, ingen barn. Bodde det meste av sitt liv i Valdres pga astma. | Larsen, Kaspara Elisabet (I25600)
|
| 13266 | Ugift, sjømann i 1875. | Forrastranden, Ole Olsen Oddebug f (I2048)
|
| 13267 | Ugift. | Volden, Lars Johnsen Vollasand f (I2425)
|
| 13268 | Ugift. Bodde i Trondheim. | Selnes, Johan Johnsen (I2097)
|
| 13269 | Ugift. Hadde "Nustua" i Vuttudal. | Vuttudal, Lars Svendsen (I2618)
|
| 13270 | Uklart i kirkeboken om det er Johanna eller Johannes. I 1880 ble han gift som mann..... | Strand, Johannes Fredriksen (I23977)
|
| 13271 | Ukonfirmert dreng i 1834. Født 1815 eller 1818 | Ibsen, Hans Christian (I81098)
|
| 13272 | Uleselig anmerking ved datoen. | Familie: Ole Jensen Rottem f Pervik / Kristi Pedersdtr. Rottem (F6188)
|
| 13273 | Uleselig fødested | Lennes, Lasse Olaussen Opsal f (I32809)
|
| 13274 | Ulrickes dagbok er utgitt med forklarende forord av Stange historielag. Dagboken er omhandler for det meste gårsdriften og det man trengte å holde styr på som husmor, men også ting som for.eks. " 1783 d 8 May reyste min Elste Søn Peter og Monsr. Grund herfra, til Kiøbenhavn." Svært spennede lesning for alle som vil ha innblikk i samtiden og/eller er i slekt med henne. Ektemannen skrev også dagbok og skrev bla. "d 5 July Fløttede Vi til aggergaard" og "Den 18.May Stod Vores Bryllup paa Kionerud". (geni.com) | von Lowzow, Ulrique Charlotte (I146656)
|
| 13275 | Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø og fik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag til kongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. (geni.com) | Gyldenløve, Ulrik Christian Frederik (I143798)
|
| 13276 | Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) var son av kong Fredrik III av Danmark-Noreg og Margrete Pape. Han var dansk adelsmann og statthaldar i Noreg i tida 16641699. Gyldenløve vart naturalisert adelsmann i 1655. Han vart greve av Larvik i 1671. Gyldenløve var eit namn gjeve til dansk-norske kongar sine born fødd utanfor ekteskap. Greven hadde såleis ikkje arverett til trona. Han hadde tre ekteskap: 1. Sofie Urne, 2. Marie Grubbe (16601670) og 3. Augusta Antonia av Altenburg. Gyldenløve gjorde ein stor innsats for Noreg som statthaldar. Han var godt likt for si interesse for Noreg. Han sette i verk ymse reformarbeid, mellom anna innanfor avgifts- og skattelovgjevinga. Han la òg ned eit stort arbeide i styrking av forsvaret, i første rekke ved gjenreising av forsvarsflåta og forsterking av dei norske festningane. Han synte seg som ein dugeleg feltherre under Gyldenløvefeiden. Etter freden i Lund i 1679 flytta han til København og styrte Noreg derifrå. Etter at kong Kristian V av Danmark-Noreg døydde i 1699 trakk han seg ut av statsstyret og flytta til Hamburg. Der han budde han dei siste fem åra av livet sitt. I 1696 ga han Jacob Wølner i Drammen lov til å sette opp det første fyret på sin eiendom Færder. Det var en forutsetning i Kongebrevet til Jacob Wølner som bevilget dette, samt en evig rett til ham og arvingene å innkreve et gebyr gjennom tollvesenet på seilingen inn og ut av Oslofjorden, en rett som varte i 100 år til Staten overtok. ........................................................ Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt Friherrene af Løvendal Greverne af Danneskiold-Løvendal Greverne af Løvendal Greverne Bangemann-Huygens-Løvendal Løvensøn Greverne af Danneskiold-Laurvig de Ulrichsdal Vagel de Ulrichsdal Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) er søn af kong Frederik III. i hans forbindelse med Margrethe Pape, der 15. september 1683 fik patent som friherreinde af Løvendal. Gyldenløve og hans efterslægt - ægte og uægte - har under forskellige navne af kongerne fået tildelt følgende standsophøjelser: U. F. Gyldenløve fik 21. august 1655 naturalisationsbrev, ifølge hvilket han og rette ægte Børn maa for danske Herremænd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indfødte Ædelinge ere medforlente og benaadede. Ved rangforordningen af 25. maj 1671 tillagdes der Kongens naturlige Sønner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik Güldenlöwe er, rang som nr. 1, umiddelbart efter kongehusets medlemmer, og 14. september samme år tillagdes ham prædikat af høje Excellence. Han fik endvidere 29. september af sine godser i Brunla amt erigeret grevskabet Laurvig, som herefter skulle holdes og agtes for det første grevskab i rigerne, og som fik tillagt et særligt våben, der viste en kronet Leopard med krum, gylden hellebard eller stridsøkse i blåt felt med en grevelig krone over skjoldet. Selv synes han ikke at have erholdt særligt grevepatent og kaldes i det fornyede eriktionspatent af 27. februar 1692 Herr Ulrich Friderich Güldenlew, Herre til grevskabet Laurwigen, mens der nævnes hans arvinger grever og grevinder. U. F Gyldenløves tvillingesønner med Sophie Urne Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. polsk overhofmarskal, kammerpræsident og kabinetsminister, hvilken sidste ifølge kongelig resolution af 8. februar 1687 skulde for et ægte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdes blev ved kongelig patent af 1. maj for sig og ægtefødte børn optaget i friherrestanden med navnet Løvendal. Sidstnævnte Woldemar friherre af Løvendals søn marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 være bleven russisk greve og ved kejserligt diplom af 28. februar 1741 sammen med døtrene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i rigsgrevestanden samt 1743 arveligt medlem af det esthniske ridderskab. Hans søn generalmajor og gesandt i St. Petersborg fik 4. august 1786 patent som dansk greve med navnet Danneskiold-Løvendal. Med hans søn oberstløjtnant Carl Woldemar ( 1829) uddøde slægten Danneskiold-Løvendal. Hans søstersøn Rutger von Bangemann Huygens ( 1885) optoges med patent af 1. maj 1828 i den danske grevestand, med navnet Bangemann-Huygens-Løvendal, men navnet uddøde med hans som fransk grevinde af Løvendal naturaliserede datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe ( 1903). Den ovenfor nævnte Carl Woldemar greve af Danneskiold-Løvendal havde 4 uægte børn: Kaptajn Carl Frederik ( 1850) og søsteren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesbøll) blev ved kongelig resolution af 28. marts 1815 anerkendt for at måtte anses som faderens ægte børn og føre navnet Løvensøn samt yderlig ved kongelig resolution af 11. februar 1823 at måtte nyde adelige rettigheder. Med Frode Waldemar Løvensøns søn cand. polyt. Wilhelm Woldemar Løvensøn ( 1915) uddøde denne linje i mandsstammen. I sit ægteskab med Antonie Augusta grevinde af Aldenburg havde Gyldenløve 10 børn (af hvilke kun sønnen gehejmeråd, overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig ( 1754) fortsatte slægten), som ved kongeligt åbent brev af 20. juli 1695 skulle antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes søn admiral Christian Conrad greve af Danneskiold-Laurvig ( 1783) uddøde denne linje af U. F. Gyldenløves slægt i mandsstammen. Udenfor ægteskab havde U. F. Gyldenløve i en forbindelse med Maria Meng, en datter af købmand på Frederiksberg Ole Christenssøn og Maren Meng (datter af præsident Nils Hanssøn) sønnen Wilhelm ( 1765 som kommanderende general i Norge), der 1726 optoges i den danske adelsstand under navnet de Ulrichsdal med følgende våben: skjoldet firdelt af guld og rødt, i 1. og 4. felt en med 3 seksoddede guld stjerner belagt blå bjælke, i 2. og 3. felt to krydsvis satte guld standarter med hvide faner, hjelmprydelse en gul strudsfjer mellem 2 røde og hvide. Han havde ikke mindre end 12 børn og overlevedes af tre døtre, af hvilke den ældste Maria Elisabeth i ægteskab med kaptajn Joachim Vagel havde sønnen premierløjtnant og virkelig krigsråd Christian Vilhelm Vagel ( 1790) ved kongeligt brev af 25. oktober 1782 optoges i den danske adelsstand med morfaderens navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans efterslægt ført dette navn. Familien, der kun har levet i Norge, uddøde på mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals sønnesøn fuldmægtig Jacob Vilhelm Vagel ( 1883) De her meddelte oversigter over U. F. Gyldenløves anerkendte efterkommere, som hidtil har været savnet blandt Adelsårbogens stamtavler, fremkommer nu, så godt som udelukkende udarbejdet efter den af hr. ekspeditionssekretær i Danmarks Hypotekbank, kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske afhandling om U. F. Gyldenløve og hans efterslægt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende på minutiøst grundige undersøgelser i hjemlige, offentlige og private arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv på Tranekær og det Løvensønske Privatarkiv), studier i statsarkivet i Dresden og efterforskninger på de tidligere Løvendalske godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af portrætter af friherre Woldemar Løvendal (I.) og hans hustru Benedicte Margrethe, født Rantzau og marskal Woldemar Løvendal (II.) efter originalerne på Slottet Dahlen. Yderligere har samme forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-Løvendals selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914 maj-juni-hæftet. Forud for ovennævnte Medd. Om Slægten Løvendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slægten Løvendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 - andre kilder: Om Carl Løvendal: Louis Bobé, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff., 11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slægten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenløves Efterslægt: Familien Ulrichsdal Vagel de Ulrichsdal er udarbejdet på Grundlag af E. A. Thomsens afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256. Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis Bobé ( https://finnholbek.dk/showmedia.php?mediaID=1589&medialinkID=10131 ) | Gyldenløve, Ulrik Frederik (I110932)
|
| 13277 | Ulykkestilfælde | Bolme, Anders Olsen (I171885)
|
| 13278 | Uløy departed Tromsø on June 30-1944 and on her return trip from Vadsø on July 7 she was attacked by bombs and machine gun fire from 4 aircraft off Hamningberg. Horrible scenes ensued; 12 passengers and 3 crew died - among them 2nd Mate Magne Nilssen, Engineer Jakob Edvard Danfred Løkkersten (died at the infirmary in Syltefjord on July 9, possibly in a separate incident in 1940? [or year might be a printing error] - names found in "Minner og minnesmerker fra 1940-1945", Øistein Wiik). Uløy burnt out, wreck towed to Vardø where it sank inside the breakwater. ( http://www.warsailors.com/homefleet/shipsu.html ) | Lockertsen, Jakob Edvard Danefær (I25291)
|
| 13279 | Under en familierotur til slekt på Skipnes i Aure hadde Daniel og Nikoline med et jaktvåpen da de begge var ivrige jegere som kunne skyte fugler i flukt. Underveis fikk de øye på en kobbe på et skjær, og da Daniel tok riflen for å skyte tok hanen bort i båtripen og et skudd gikk av som traff Nikoline. De snudde og rodde hjem, men da de kom tilbake til Magerøa var Nikoline død. Det ble fortalt at Daniel aldri rørte et gevær etter dette. | Parelius, Nikoline Cathrine Braach (I26194)
|
| 13280 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Bjørnholm, Anna Ingeborg Kristiansdtr. (I205605)
|
| 13281 | Under navnet Heimsjø. | Bjerknes, Marit Andersdtr. (I19389)
|
| 13282 | Under religionskonfliktene i hjemlandet på 1600-tallet måtte han hoppe i Themsen for å unnslippe forfølgere. Det fortelles at han kom seg om bord i en dansk båt og dermed reddet livet. Som takk tok han navnet Thams. Båten førte han omsider til Norge. (geni.com) https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Daniel_Petersen_Thams_(1645%E2%80%931718) Kom til Norge med sorenskriver i Gauldalen Daniel Petersen Thams (død 1718), som flyktet fra England under religionsstridighetene i siste halvdel av 1600-tallet. Ifølge tradisjonen tok han familienavnet til minne om at han reddet seg ved å svømme over elven Thames til et dansk skip. Hans sønnesønn, sogneprest i Eidsberg, prost Johan Peter Thams (172185), var far til stabskaptein Lars Thams (17761842) og fogd i Ringerike Jacob Thullin Thams (17701826). Lars Thams var far til kanaldirektør, ingeniørkaptein Johan Thullin Thams (182173), og dennes sønn, oberstløytnant Birger Brynjulf Thams (18511928), foregangsmann for binæringen i Norge, var far til idrettsmannen Jacob Tullin Thams (18981954). Fogd Jacob Thullin Thams var far til brukseier i Trondheim Wilhelm August Thams (181284), grunnleggeren av trelastfirmaet Strandheim Brug (en av Norges første produsenter av ferdighus), og dennes sønn, brukseier Ole Christian Marentius Thullin Thams (18361907), var far til Monacos minister i Paris, arkitekten og industrimannen Christian Marius Thams (18671948), som grunnla Orkla Grube-Aktiebolag (nå Orkla ASA) og bygde Bårdshaug herregård i Orkanger. http://snl.no/Thams | Thams, Daniel Mathias Petersen (I98433)
|
| 13283 | Under tinget i juni 1838 får Christen skjøte på Mettergarden for 600 specialer og et omfattende kår til sælgeren Halvor og kone Lisbeth Johnsdtr. Hestens. De er da flytta til Sæmundset. | Stuthaug, Christen Ingebrigtsen Hestnes f (I195567)
|
| 13284 | Underoffiser i Rensborg i Holstein i 1801 | Kjerremslykkja, Ivar Halldorsen (I64173)
|
| 13285 | Ungkar | Hermansdal, Einar Johannesen (I72403)
|
| 13286 | Ungkarl | Dretvik, Isak Danielsen (I70910)
|
| 13287 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Bernhoft, Unni (I196351)
|
| 13288 | Urne | Koch, Otto Sigurd Pedersen (I52543)
|
| 13289 | Urne | Hevnskjel, Ragna Johanna Andreasdtr. Koch f (I46658)
|
| 13290 | Urne | Sjøhaug, Jarl Magnusen (I47056)
|
| 13291 | Urne | Nesskleiv, Inga Marie Olsdtr. (I35114)
|
| 13292 | Urne | Havn, Ruth Stavaas f (I21767)
|
| 13293 | Usikker | Gullikstad, Anne Olsdtr. (I200676)
|
| 13294 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Stamnes, Irene Hegstad f (I42171)
|
| 13295 | Usikker om det er riktig far. | Attvending, Beret Arentsdtr. Sæterbakk f (I2534)
|
| 13296 | Usikker om det er riktig far. 1769 Mort: Jon Aunet, 82 aar ? 1721: Forlovelse Jon Olsen Aunet med Marit Amundsdatter. Test: Amund Snildalen og Gabriel Olsen Berg. Matrikkelen 1741: Joen Aune. | Aunet, Jon Olsen (I2566)
|
| 13297 | Usikker om det er riktige foreldre. 1801: Krogstad, Gunil Jonsd, Husbondens moder, 85 år. | Aunet, Gunnild Jonsdtr. Krogstadøren f (I938)
|
| 13298 | Usikker om det er riktige foreldre. De vart husmannsfolk i Kobbskjeret under Skjølsvika. Plassen ble senere kalt Gjelen. Jens Eriksen Haltvik fikk bygsel på plassen Skjeret 25/9-1772. | Haltvik, Jens Eriksen Kobbskjeret f (I521)
|
| 13299 | Usikker om foreldra er riktig. | Sandvik, Bereth Jonasdtr. (I3149)
|
| 13300 | Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. | Lund, Bjørn (I186012)
|
Vi gjør vårt ytterste for å dokumentere forskningen vår. Hvis du har noe du ønsker å legge til, kan du kontakte oss.
